B 66 Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsorden for Folketinget. (Begrænsning af ministres adgang til at søge orlov fra Folketinget).

(Begrænsning af ministres adgang til at søge orlov fra Folketinget).

Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Vedtaget
Folketingsbeslutningen ændrer Folketingets forretningsorden, således at det ikke længere vil være muligt for en minister at søge orlov fra Folketinget, så længe den pågældende alene ønsker at give møde i Tinget i sin egenskab af minister.

Baggrund:

Det fremgik af bemærkningerne til forslaget, at forslagsstillerne fandt den gældende adgang til at søge orlov ganske urimelig. Ifølge forslagsstillerne tillod reglen en minister at nedlægge sit arbejde som folketingsmedlem, uden at dette berørte ministerens indtægt, samtidig med at der indkaldtes en stedfortræder til Folketinget, der skulle aflønnes for at holde stolen i Folketingssalen varm for ministeren, indtil denne vendte tilbage til lovgivningsarbejdet eller fratrådte som minister.
Beslutningsforslaget vedtaget med 59 stemmer (V, DF og KF) mod 47 (S, RV, SF og EL).
Partiernes ordførere
Birthe Rønn Hornbech (V), Pia Gjellerup (S), Poul Nødgaard (DF), Helge Adam Møller (KF), Elisabeth Arnold (RV), Ole Sohn (SF) og Line Barfod (EL)