L 114 Forslag til lov om ændring af lov om social service.

(Respekt for vejledende tilkendegivelser for fremtiden - 'plejetestamenter'.).

Af: Socialminister Eva Kjer Hansen (V)
Samling: 2004-05 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh. henvist til Socialudvalget (SOU).

Efter 2. beh. direkte overgang til 3. beh.

Loven forpligter kommunerne til så vidt muligt at tage hensyn til vejledende tilkendegivelser om fremtiden med hensyn til bolig, pleje og omsorg fra personer med demensdiagnose (plejetestamenter) i forbindelse med tilrettelæggelsen af pleje og omsorg m.v.

Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at formålet med lovforslaget var at understøtte muligheden for, at mennesker med en demensdiagnose kunne tage ansvar for eget liv, mens de endnu var i stand til det. I lovforslaget blev det dog slået fast, at tilkendegivelserne kun havde vejledende karakter.

Lovforslaget havde baggrund i en anbefaling fra en arbejdsgruppe nedsat af Socialministeriet i 2003. Arbejdsgruppen anbefalede, at tilkendegivelser i form af »plejetestamenter« var den mest hensigtsmæssige og enkle løsning, og samme arbejdsgruppe indstillede, at persongruppen skulle afgrænses til demente.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 99 stemmer.
Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 99 stemmer.
Partiernes ordførere
Charlotte Antonsen (V), Jørn Pedersen (S), Pia Kristensen (DF), Charlotte Dyremose (KF), Villy Søvndal (SF), Ida Jørgensen (RV), Line Barfod (EL) og Tove Videbæk (KD)