L 94 Forslag til lov om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter.

(Udbud af bestemte brændstofkvaliteter).

Af: Miljøminister Hans Christian Schmidt (V)
Samling: 2003-04
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh. henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU).

Efter 2. beh. direkte overgang til 3. beh.

Loven giver hjemmel til at kræve markedsføring af bestemte brændstofkvaliteter, således at det bliver muligt at gennemføre regler om markedsføring af svovlfri brændstoffer fra 2005.

Lovforslaget skulle implementere dele af EU-direktiv 2003/17 af 3. marts 2003 om kvaliteten af benzin og dieselolie.

Lovforslaget vedtaget med 106 stemmer (V, S, DF, KF, SF, RV og KD) mod 2 (EL).
Partiernes ordførere
Gudrun Laub (V), Jytte Wittrock (S), Jørn Dohrmann (DF), Helle Sjelle (KF), Elsebeth Gerner Nielsen (RV), Keld Albrechtsen (EL) og Mogens Nørgård (KD)