L 83 Forslag til lov om ændring af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven).

(Ændrede tilskudsbestemmelser for handicapundervisning).

Af: Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V)
Samling: 2003-04
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh. henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Efter 2. beh. direkte overgang til 3. beh.

Loven ændrer afregningsbrøken for kommunalbestyrelsens samlede tilskud for deltagere med handicap i relation til undervisning i et konkret emne fra 7/9 til 8/9 af udgifterne til aflønning m.v. af ledere og lærere i forbindelse med denne undervisning.

Lovforslaget var et resultat af en aftale mellem regeringen og DF om en permanent genopretning af tilskuddet til handicappede i forbindelse med deres deltagelse i folkeoplysende voksenundervisning.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 100 stemmer.
Partiernes ordførere
Helga Moos (V), Lene Jensen (S), Louise Frevert (DF), Helle Sjelle (KF), Aage Frandsen (SF), Marianne Jelved (RV) og Bodil Kornbek (KD)