L 78 B Forslag til lov om ændring af lov om leje, lov om leje af almene boliger og lov om midlertidig regulering af boligforholdene.

(Behandling af husordenssager ved huslejenævn og beboerklagenævn, begrænsning af adgangen til at opkræve større huslejestigninger og til opsigelse ved ombygning).

Af: Socialminister Henriette Kjær (KF)
Samling: 2003-04
Status: Stadfæstet
Efter 2. beh. henvist til fornyet behandling i Boligudvalget (BOU).

Loven indfører en ordning for det private udlejningsbyggeri, hvorefter husordenssager skal behandles ved huslejenævnene.

Loven indfører endvidere en begrænsning på størrelsen af lejeforhøjelser, således at udlejer skal tilbyde lejerne en passende erstatningsbolig, hvis udlejeren kræver en lejeforhøjelse, der de seneste 3 år overstiger 75 kr. pr. m2 på årsbasis (2004-niveau).

Endelig ophæver loven den generelle adgang til med 3 måneders varsel at opsige lejere i forbindelse med udlejeres gennemførelse af omfattende forbedringsarbejder.

Lovforslag nr. L 78 blev delt i to lovforslag under forslagets andenbehandling. Der henvises derfor til omtalen under L 78.

Under behandlingen af L 78 B stillede socialministeren en række ændringsforslag til lovforslaget, bl.a. om, at den foreslåede beløbsgrænse på 155 kr. pr. m2 for lejeforhøjelser, der udløste krav om erstatningsboliger, blev nedsat til 75 kr. pr. m2.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 104 stemmer.