L 212 Forslag til lov om ændring af ligningsloven.

(Fradrag for forskeres rejseudgifter og periodisering af tilskudsbevillinger til forskning).

Af: Skatteminister Svend Erik Hovmand (V)
Samling: 2003-04
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh. henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. beh. direkte overgang til 3. beh.

Loven indfører beskatning i takt med udbetalingen af bevillinger, som er blevet tildelt forskere i 1998-2001. Desuden indfører loven fradragsret for rejseudgifter i forbindelse med midlertidige forskningsprojekter for forskere, der ikke er i ansættelsesforhold.

Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at det dels havde til formål at ligestille forskere med bevillinger fra 1998-2001 med forskere, der havde modtaget bevillinger senere, dels at ligestille forskere i og uden for ansættelsesforhold, for så vidt angik rejseudgifter.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 106 stemmer.
Partiernes ordførere
Kristian Jensen (V), Henrik Sass Larsen (S), Mikkel Dencker (DF), Charlotte Dyremose (KF), Morten Homann (SF), Pernille Falcon (EL) og Jann Sjursen (KD)