L 207 Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

(Private leverandører af dagtilbud, frit valg af klubtilbud m.v. over kommunegrænserne m.v. - pengene følger barnet).

Af: Socialminister Henriette Kjær (KF)
Samling: 2003-04
Status: Tilbagetaget
Efter 1. beh. henvist til Socialudvalget (SOU).

Lovforslaget indebar, at private leverandører kunne oprette og drive privatinstitutioner til børnepasning, hvor et eventuelt overskud kunne trækkes ud af driften, og at der indførtes et friere valg inden for klubtilbud på linje med dagtilbud.

Det fremgik af bemærkningerne, at regeringen ønskede større valgfrihed på børnepasningsområdet ved at forbedre private leverandørers mulighed for at tilbyde en ny form for daginstitutionstilbud.
Partiernes ordførere
Eva Kjer Hansen (V), Sandy Brinck (S), Pia Kristensen (DF), Else Theill Sørensen (KF), Villy Søvndal (SF), Anders Samuelsen (RV), Line Barfod (EL) og Tove Videbæk (KD)