L 173 Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove.

(Annullering af egne aktier).

Af: Skatteminister Svend Erik Hovmand (V)
Samling: 2003-04
Status: Stadfæstet
Titel ændret 28/4 04 fra: Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven, ligningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven og selskabsskatteloven. (Annullering af egne aktier).

Efter 1. beh. henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. beh. direkte overgang til 3. beh.

Loven tydeliggør allerede gældende regler om, at de skattetekniske tab, der opstår ved annullering af egne aktier, ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at det skulle ses på baggrund af den usikkerhed om de skattemæssige konsekvenser af annullering af egne aktier, som havde været rejst i forbindelse med en række sager om pengeinstitutters køb og efterfølgende annullering af egne aktier.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 106 stemmer.
Partiernes ordførere
Freddy Dam (V), Jacob Buksti (S), Mikkel Dencker (DF), Charlotte Dyremose (KF), Morten Homann (SF), Line Barfod (EL) og Jann Sjursen (KD)