L 172 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø.

(Godtgørelse og bevisbedømmelse ved mobning og chikane m.v.).

Samling: 2003-04
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh. henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Lovforslaget medførte indførelsen af delt bevisbyrde i sager om mobning, chikane og psykisk overbelastning i lighed med reglerne i sager om sexchikane. Lovforslaget ville samtidig gøre det muligt at tildele en godtgørelse til den person, som mobningen eller chikanen var gået ud over.

Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at hensigten med forslaget var at forhindre mobning og chikane på de danske arbejdspladser. Det skulle ske ved at gøre arbejdsgiverne mere bevidste om deres pligt til at forhindre mobning, chikane og psykisk overbelastning på arbejdspladsen.
Partiernes ordførere
Charlotte Antonsen (V), Jan Petersen (S), Bent Bøgsted (DF), Charlotte Dyremose (KF), Lene Garsdal (SF), Anders Samuelsen (RV), Line Barfod (EL) og Tove Videbæk (KD)