L 165 Forslag til lov om ændring af lov om offentlig sygesikring.

(Ændring af medicintilskudsregler).

Af: Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V)
Samling: 2003-04
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh. henvist til Sundhedsudvalget (SUU).

Efter 2. beh. direkte overgang til 3. beh.

Med loven sikres det, at de lande, som i dag indgår i den landekurv, som lægges til grund for beregningen af medicintilskud, ikke ændres efter udvidelsen af EU den 1. maj 2004. Loven gælder til den 1. juli 2005.

Det fremgik af bemærkningerne, at der efter regeringens opfattelse var behov for, at man videreførte status efter 1. maj 2004, for så vidt angik beregningsgrundlaget for europæiske medicinpriser samt tilskudspriser.

Baggrunden herfor var, at det efter regeringens opfattelse var meget vanskeligt at forudsige konsekvenserne af en udvidelse af landekurven med de ti nye lande, som blev optaget i EU den 1. maj 2004.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 105 stemmer.
Partiernes ordførere
Preben Rudiengaard (V), Grete Schødts (S), Birthe Skaarup (DF), Else Theill Sørensen (KF), Lene Garsdal (SF) og Naser Khader (RV)