L 148 Forslag til lov om ændring af momsloven og toldloven.

(Leveringssteder for gas og elektricitet og tilpasninger til 6. momsdirektiv).

Af: Skatteminister Svend Erik Hovmand (V)
Samling: 2003-04
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh. henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. beh. direkte overgang til 3. beh.

Loven fastsætter et klart regelsæt for den momsmæssige behandling af grænseoverskridende handel med gas og elektricitet. Loven fastsætter endvidere regler for, hvor der skal betales moms af adgang til at bruge netværker for gas og elektricitet, og indeholder tilpasninger til 6. momsdirektiv.

Det fremgik af bemærkningerne, at lovforslaget havde til formål dels at gennemføre et nyt momsdirektiv 2003/92/EF, dels at gennemføre tilpasninger til gældende regler i 6. momsdirektiv 77/388/EØF.

Lovforslaget enstemmigt vedtaget med 106 stemmer.
Partiernes ordførere
Lars Christian Lilleholt (V), Peder Sass (S), Mikkel Dencker (DF), Charlotte Dyremose (KF), Ole Sohn (SF), Pernille Rosenkrantz-Theil (EL) og Jann Sjursen (KD)