L 116 Forslag til lov om ændring af lov om en rejsegarantifond.

(Sekretariatsbetjening og finansiering af et rejseankenævn, ændringer i garantiskalaerne, indførelse af et målrettet tilsyn og omlægning af reglerne for betaling af bidrag).

Af: Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (KF)
Samling: 2003-04
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh. henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Efter 2. beh. direkte overgang til 3. beh.

Loven sikrer Rejsegarantifonden bedre overvågningsmuligheder af rejsearrangørerne. I loven er anført nøgletal, som viser, at hvis der er særlig risiko forbundet med en rejsearrangør, kan fonden fremover kræve forhøjet garanti.

Loven samler desuden sekretariaterne for Rejsegarantifonden og Rejseankenævnet, som får fælles budget, og endelig sker der en omlægning af bidragsbetalingen til fonden.

Lovforslaget gav mulighed for en skærpet økonomisk overvågning af rejsearrangørerne, og man forventede, at det ville medføre færre konkurser og dermed mindske fondens tab og sikre kundernes rejser.

Sammenlægningen af sekretariaterne var således begrundet i en forventning om effektivisering og synergi.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 99 stemmer.
Partiernes ordførere
Christian Lund Jepsen (V), Peder Sass (S), Bent Bøgsted (DF), Helge Adam Møller (KF), Ole Sohn (SF), Naser Khader (RV), Pernille Falcon (EL) og Bodil Kornbek (KD)