F 22 Hvordan vil regeringen på socialministerens område konkret følge op på »Charter for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige« fra 2000 og herunder give en status over, hvilke initiativer der er taget til opfølgning på charteret?

Til: Socialminister Henriette Kjær (KF)
Samling: 2003-04
Status: Foretaget
Under forhandlingerne fremsattes følgende:

Forslag til vedtagelse:

V 44. Af Margrethe Vestager (RV), Eva Kjer Hansen (V), Sandy Brinck (S), Pia Kristensen (KF), Charlotte Dyremose (KF), Villy Søvndal og Tove Videbæk (KD).

Fremsat ............... FF 4073
Vedtaget ............... FF 4125

Fuld tekst:

V 44. Af Margrethe Vestager (RV), Eva Kjer Hansen (V), Sandy Brinck (S), Pia Kristensen (DF), Charlotte Dyremose (KF), Villy Søvndal (SF) og Tove Videbæk (KD):

»Idet Folketinget konstaterer, at lovgivningen om kommuners og amters pligt til at samarbejde med frivillige sociale organisationer (§ 115) efter fem års virke har medført en positiv udvikling i omfang af og form for partnerskab mellem det offentlige og de frivillige organisationer, pålægger Folketinget regeringen at understøtte en fortsat udvikling af samarbejdet ved at

- opretholde den årlige opfølgning på § 115-samarbejdet,

- understøtte den lokale udvikling af partnerskabsaftaler, og

- ved, at kommende love m.v. vurderes i forhold til deres konsekvenser for den frivillige indsats, således at de ikke får utilsigtede virkninger.«

Afstemning:

V 44 vedtaget enstemmigt med 105 stemmer.
Partiernes ordførere
Eva Kjer Hansen (V), Pia Kristensen (DF), Charlotte Dyremose (KF), Villy Søvndal (SF), Margrethe Vestager (RV), Line Barfod (EL) og Tove Videbæk (KD)