L 90 Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse.

(Afskaffelse af dobbeltmandater som borgmester og folketingsmedlem eller medlem af Europa-Parlamentet).

Samling: 2002-03
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Kommunaludvalget (KOU).

Lovforslaget ville medføre et forbud mod, at medlemmer af Folketinget eller Europa-Parlamentet kunne vælges til borgmester, magistratsmedlem eller udvalgsformand i kommuner, hvor udvalgsformanden havde den øverste daglige ledelse af en del af kommunens administration.

Lovforslaget var begrundet i dels betragtninger vedrørende aflønning af folketingsmedlemmer og borgmestre, dels forslagsstillernes vurdering af, at de enkelte folketingsmedlemmers og borgmestres opgaver og ansvar havde et sådant omfang, at hvervene ikke kunne varetages samtidig på en tilfredsstillende måde.
Partiernes ordførere
Gudrun Laub (V), Thomas Adelskov (S), Klaus Hækkerup (S), Uno Larsson (DF), Knud Erik Kirkegaard (KF), Morten Homann (SF), Marianne Jelved (RV) og Mogens Nørgård (KrF)