L 87 Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene.

(Bopælspligt i helårsboliger).

Samling: 2002-03
Status: Bortfaldet
Beh sammen: L 43, L 85 og L 87.

Efter 1. beh henvist til Boligudvalget (BOU).

Lovforslaget indebar, at der skulle være bopælspligt i nybyggede og nyetablerede helårsboliger. Kommunen skulle dog have mulighed for at dispensere i særlige tilfælde, når der var tale om gæstelærere ved universiteter og lign.

Det fremgik af forslagets bemærkninger, at forslagsstillerne ønskede, at bopælspligten også kom til at gælde for de særlig attraktive områder som f.eks. havnefronten i København.
Partiernes ordførere
Inge-Lene Ebdrup (V), René Skau Björnsson (S), Freddie H. Madsen (DF), Else Theill Sørensen (KF), Morten Homann (SF), Niels Helveg Petersen (RV), Keld Albrechtsen (EL) og Tove Videbæk (KrF)