L 73 Forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Af: Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V)
Samling: 2002-03
Status: Stadfæstet
Beh sammen: L 73 og L 74.

Efter 1. beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven indfører pr. 1. januar 2004 nye arbejdsmarkedsuddannelser. I hovedtræk indeholder loven:

- Fælles kompetencebeskrivelser.

- Forenkling og effektivisering af udviklingen af nye arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

- Styring af udbud.

- Økonomistyring.

- Andre vilkår.

Lovforslaget, der blev fremsat sammen med lovforslag nr. L 74, havde til formål at sikre en bedre sammenhæng i den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats til og med erhvervsuddannelsesniveau. Lovforslagene indgik i regeringens handlingsplan »Bedre uddannelser« fra juni 2002.

Lovforslagene var tredje fase i den forstærkede indsats for et bredt, fleksibelt og gennemsigtigt udbud af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Lovforslaget vedtaget med 96 stemmer (V, S, DF, KF, RV og KRF) mod 10 (SF og EL).
Partiernes ordførere
Tina Nedergaard (V), Anne-Marie Meldgaard (S), Louise Frevert (DF), Helle Sjelle (KF), Aage Frandsen (SF), Anders Samuelsen (RV), Pernille Rosenkrantz-Theil (EL) og Bodil Kornbek (KrF)