L 173 Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser.

(Forenkling og mere fleksibilitet).

Af: Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V)
Samling: 2002-03
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven gør erhvervsuddannelserne mere fleksible. Endvidere medfører loven regelforenkling, bl.a. fordi hidtidige særregler for merkantile henholdsvis tekniske erhvervsuddannelser erstattes af fælles regler.

Lovforslaget havde baggrund i rapporten »Fornyelse af de merkantile erhvervsuddannelser« fra maj 2002. Lovforslaget var endvidere en opfølgning på aftalen af 2. november 2002 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om bedre uddannelser m.v.

Formålet med lovforslaget var at få erhvervsuddannelsesloven til at rumme dels et løft af fagligheden og dels en øget fleksibilitet, som skulle udvikle erhvervsuddannelsernes struktur og indhold samt forny vekseluddannelsessystemet.

Lovforslaget vedtaget med 66 stemmer (V, DF, KF og RV) mod 12 (SF, EL og KRF); 31 (S) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Tina Nedergaard (V), Torben Hansen (S), Louise Frevert (DF), Aage Frandsen (SF), Pernille Rosenkrantz-Theil (EL) og Tove Videbæk (KrF)