L 162 Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om tilskud til elproduktion, lov om varmeforsyning og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner.

(Modregning ved kommuners afståelse m.v. af energivirksomheder, sikring af el- og varmepriser, forbrænding af kød- og benmel, søledningsanlæg til mindre øer m.v.).

Af: Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (KF)
Samling: 2002-03
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Det Energipolitiske Udvalg (EPU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven foretager følgende ændringer:

- I lov om elforsyning, lov om varmeforsyning og lov om kommunal udligning m.v. ændres bestemmelseme om fuld modregning i bloktilskud af nettoprovenuet (fratrukket indskudskapitalen) ved kommuners og amtskommuners afståelse af energivirksomheder. Fremover sker modregning med 40 pct. af det samlede provenu og deponering over 10 år af det resterende beløb. Hvis der ikke sker deponering, modregnes 60 pct. Det fastsættes samtidig, at priseme for ydelser fra en kollektiv energivirksomhed ikke kan stige som følge af overdragelse af virksomheden.

- I lov om elforsyning og lov om tilskud til elproduktion får økonomi- og erhvervsministeren hjemmel til at tillade, at kød- og benmel anvendes til forbrænding på kraftværker, uden at dette skal følge regleme om forbrænding af affald. Ministeren får endvidere hjemmel til at pålægge den systemansvarlige virksomhed at anlægge og drive nye søledningsanlæg til mindre øer.

Det fremgik af bemærkningerne og den skriftlige fremsættelse, at økonomi- og erhvervsministeren efter fremsættelsen af lovforslag nr. L 34 havde forhandlet med Folketingets partier om fastlæggelsen af nye rammer for kommuners og amtskommuners salg af energivirksomheder.

Hovedhensigten med lovforslaget var således at forenkle og modemisere bestemmelserne om statslig modregning i kommuners og amtskommuners provenu ved afhændelse af energivirksomheder.

Det var forventningen, at lovforslaget ville fremme strukturudviklingen i energisektoren og gøre det lettere for de kommunale ejere at varetage deres ejerinteresser.

Lovforslaget blev vedtaget med en række ændringsforslag fra økonomi- og erhvervsministeren, der havde baggrund i en aftale af 9. maj 2003 mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti om udviklingen af det danske energimarked og en styrkelse af udviklingen af nye energiteknologier.

Lovforslaget vedtaget med 109 stemmer (V, S, DF, KF, SF, RV og KRF) mod 2 (EL).
Partiernes ordførere
Kim Andersen (V), Svend Auken (S), Aase D. Madsen (DF), Helle Sjelle (KF), Anne Grete Holmsgaard (SF), Martin Lidegaard (RV), Keld Albrechtsen (EL) og Bodil Kornbek (KrF)