L 159 Forslag til lov om ændring af lov om svangerskabsafbrydelse.

(Nedsættelse af aldersgrænsen for abort til 15 år uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver).

Af: Kamal Qureshi (SF) , Anne Baastrup (SF) og Aage Frandsen (SF)
Samling: 2002-03
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Retsudvalget (REU).

Lovforslaget sænkede aldersgrænsen for abort uden forældresamtykke til 15 år. Endvidere blev rådgivning, støtte og vejledning til kvinder mellem 15 og 18 år udvidet.

Det var forslagsstillernes ønske at sidestille aldersgrænsen for abort uden forældresamtykke med den seksuelle lavalder.
Partiernes ordførere
Freddy Dam (V), Morten Bødskov (S), Per Dalgaard (DF), Helge Adam Møller (KF), Kamal Qureshi (SF), Elisabeth Arnold (RV), Line Barfod (EL) og Bodil Kornbek (KrF)