L 149 Forslag til lov om ændring af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet.

(Inddragelse af de ekskluderede sektorer i lovens dækningsområde).

Af: Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen ()
Samling: 2002-03
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven indeholder en tilføjelse til bestemmelserne i lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet, hvorved en række sektorer, som var ekskluderet i den oprindelige lov, nu inkluderes i lovens bestemmelser om arbejdstid. Loven finder primært anvendelse på mobile lønmodtagere.

Lovforslaget gennemførte direktiv 2000/34/EF, som er en ændring af arbejdstidsdirektivet 93/104/EF. Arbejdstidsdirektivet blev implementeret i dansk lovgivning ved lovforslag nr. L 83 fra folketingsåret 2001-02 (2. samling), jf. omtale i Årbog & Registre 2001-02 side 316.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 108 stemmer.
Partiernes ordførere
Ulrik Kragh (V), Jan Petersen (S), Bent Bøgsted (DF), Lars Barfoed (KF), Ole Sohn (SF), Anders Samuelsen (RV), Line Barfod (EL) og Tove Videbæk (KrF)