Under forhandlingerne fremsattes følgende:
Forslag til vedtagelse:
V 119. Af Kristen Touborg (SF), Jens Peter Vernersen (S), Kim Sejr (RV) og Mogens Nørgård Pedersen (KRF).
Fremsat ............. FF 9983
Bortfaldet ............. FF 10029
V 120. Af Marianne Pedersen (V), Poul Nødgaard (DF) og Else Theill Sørensen (KF).
Fremsat ............. FF 9986
Vedtaget .............. FF 10029
V 121. Af Line Barfod (EL).
Fremsat ............. FF 9992
Bortfaldet ............. FF 10029
Fuld tekst:
V 119. Af Kristen Touborg (SF), Jens Peter Vernersen (S), Kim Sejr (RV) og Mogens Nørgård Pedersen (KRF):
»Regeringen opfordres til at udarbejde konkrete og fremadrettede handlingsplaner og tiltag for de svagest stillede udkantsområder, Lolland-Falster, Bornholm, det sydfynske område og visse dele af Nord- og Vestjylland, inden udgangen af 2003, således
- at der skabes muligheder for at skabe en dynamisk erhvervsudvikling med udgangspunkt i de enkelte områders særlige muligheder,
- at uddannelsesniveauet hæves,
- at der er teknologisk service og rådgivning til rådighed for iværksættere og mindre virksomheder, og
- at arbejdet med udflytning og oprettelse af relevante statslige arbejdspladser fortsættes målrettet.
Regeringen opfordres til at lade Erhvervs- og Boligstyrelsen have ansvaret for en særlig indsatsgruppe, der følger implementering og tilpasning af handlingsplanerne. Det forudsættes, at de forskellige kommunale parter, staten og arbejdsmarkedets parter stiller økonomiske ressourcer til rådighed for at understøtte udviklingen.«
V 120. Af Marianne Pedersen (V), Poul Nødgaard (DF) og Else Theill Sørensen (KF):
»Folketinget noterer sig, at regeringen iværksætter en særlig indsats, der skal være med til at fremme erhvervsudviklingen og bosætning i de områder i Danmark, hvor udviklingen har været svagest. Regeringen pålægges at overvåge virkningen af disse initiativer. Folketinget noterer sig i den forbindelse, at regeringen med henblik på den fremtidige regionalpolitiske indsats undersøger, hvor det er mest virkningsfuldt at sætte ind i forhold til barrierer og potentialer for udvikling i de enkelte regioner, herunder først og fremmest udkantsområder, samt hvordan mulighederne for den regionale udvikling i Danmark kan ses i forhold til udlandet.
Regeringen pålægges at redegøre for resultateme af disse undersøgelser i de næste års redegørelser.«
V 121. Af Line Barfod (EL):
»Folketinget konstaterer med beklagelse, at der samlet set ikke er sket en økonomisk udligning mellem regionerne i Danmark, og at regeringens vækststrategi for de kommende år næppe heller vil have positiv effekt på de dårligst stillede dele af landet.
Regeringen pålægges derfor
- at tage initiativer, der skaber arbejdspladser, for derved at sikre lokal vækst,
- at etablere offentlig finansiering af nonprofit økologiske slagterier og mejerier drevet af leverandører, ansatte og forbrugere i fællesskab,
- at gøre det muligt for kommuner i tyndt befolkede egne at frembringe og distribuere varer og ydelser til befolkningen, hvor det private erhvervsliv svigter, f.eks. sikre købmandssalg og post- og bankforretninger, og
- at fremsætte forslag til en udligningsreform, der sikrer en mere retfærdig fordeling mellem rige og fattige kommuner.«
Afstemning:
V 120 vedtaget med 61 stemmer (V, DF og KF) mod 49 (S, SF, RV, EL og KRF); 2 (IA og SIU) stemte hverken for eller imod.
V 119 og V 121 var dermed bortfaldet.