B 28 Forslag til folketingsbeslutning om en enklere kapitalbeskatning.

Samling: 2002-03
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at fremsætte lovforslag med henblik på en forenkling af reglerne for beskatning af kapitalindkomst og aktieindkomst.

Det fremgik af bemærkningerne til beslutningsforslaget, at forslagsstillerne fandt, at de gældende regler for kapitalbeskatning var for komplicerede og tillige indebar skattemæssig forskelsbehandling af forskellige typer kapitalindkomst. Det resulterede efter forslagsstillernes opfattelse i, at de gældende regler blev udnyttet til skattespekulation, ligesom skattesystemet ikke blev oplevet som retfærdigt af skatteborgerne.

Beslutningsforslaget var en del af Det Radikale Ventres skatteudspil fra april 2001.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 5 (RV) stemte for, 107 (V, S, DF, KF, SF, EL, KRF og Anders Møller (UFG)) stemte imod.
Partiernes ordførere
Peter Christensen (V), Ole Stavad (S), Mikkel Dencker (DF), Charlotte Dyremose (KF), Morten Homann (SF), Anders Samuelsen (RV) og Keld Albrechtsen (EL)