L 5 Forslag til lov om ændring af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter.

(Ændring af reglerne om udpegning af medlemmer til de regionale komiteer og formandskabet i Den Centrale Videnskabsetiske Komité).

Af: Videnskabsminister Helge Sander ()
Samling: 2001-02 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Forskningsudvalget (FKU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven ændrer reglerne om udpegning af medlemmerne til de regionale videnskabsetiske komiteer, idet medlemskabet for op til halvdelen af de nuværende medlemmer ekstraordinært kan forlænges for en yderligere 4-årig periode, ligesom formanden for Den Centrale Videnskabsetiske Komité fremover udpeges af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.

Formålet med lovforslaget var i højere grad at sikre kontinuitet i komiteernes arbejde og samtidig sikre, at formanden for den centrale komité var uafhængig af de enkelte komiteer.

Lovforslaget vedtaget med 108 stemmer (V, S, DF, KF, SF, RV og KRF) mod 2 (EL); 1 (Tórbjørn Jacobsen (REP)) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Hanne Severinsen (V), Lene Jensen (S), Jette Jespersen (DF), Pia Christmas-Møller (KF), Anne Grete Holmsgaard (SF), Margrethe Vestager (RV), Pernille Rosenkrantz-Theil (EL) og Ole M. Nielsen (KrF)