L 179 Forslag til lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Af: Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V)
Samling: 2001-02 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven etablerer en enstrenget institutionsstruktur for den erhvervsrettede grund-, efter- og videreuddannelse, der hidtil er udbudt af AMU-centre og erhvervsskoler. Loven erstatter lov om erhvervsskoler og lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre.

Lovforslaget var et led i regeringens målsætning om en mere sammenhængende struktur for den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse med bl.a.:

- Fagligt og økonomisk bæredygtige og regionalt forankrede uddannelsesinstitutioner.

- Øget overskuelighed og effektivitet i voksenuddannelsessystemet.

- Et geografisk koordineret og fagligt forsvarligt udbud.

- Optimal udnyttelse af kapaciteten.

- Administrative besparelser.

Lovforslaget vedtaget med 93 stemmer (V, S, DF, KF, RV og KRF) mod 11 (SF og EL).
Partiernes ordførere
Tina Nedergaard (V), Anne-Marie Meldgaard (S), Louise Frevert (DF), Helle Sjelle (KF), Aage Frandsen (SF), Marianne Jelved (RV), Pernille Rosenkrantz-Theil (EL) og Bodil Kornbek (KrF)