L 163 Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v.

(Krav til skolen og styrkelse af tilsynet m.v.).

Af: Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V)
Samling: 2001-02 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven indebærer, at det præciseres, at de frie grundskoler skal forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre, samt at det offentlige tilsyn med undervisningen på de frie grundskoler bliver styrket.

Lovforslaget var et led i regeringens ønske om, at eleverne i de frie grundskoler blev lige så godt rustet til at begå sig på det danske arbejdsmarked som eleverne i folkeskolen. Regeringen ville derfor præcisere skolernes forpligtelse til at forberede eleverne på samfundets realiteter og styrke tilsynet med de frie grundskoler.

Lovforslaget vedtaget med 92 stemmer (V, S, KF, SF, RV og KRF) mod 13 (DF); 2 (EL) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Leif Mikkelsen (V), Carsten Hansen (S), Louise Frevert (DF), Helle Sjelle (KF), Aage Frandsen (SF), Marianne Jelved (RV), Pernille Rosenkrantz-Theil (EL) og Bodil Kornbek (KrF)