L 12 Forslag til lov om ændring af momsloven.

(Ændringer af regler om fiskalrepræsentant).

Af: Skatteminister Svend Erik Hovmand (V)
Samling: 2001-02 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Med loven ændres momslovens regler om fiskalrepræsentant.

Det fremgik af bemærkningerne, at formålet med lovforslaget var at gennemføre et nyt momsdirektiv, som bl.a. indebar, at Danmark ikke længere kunne kræve, at EU-virksomheder, som er etableret i en anden medlemsstat, skulle registreres ved en fiskalrepræsentant, når de udførte momspligtige leverancer i Danmark.

Lovforslaget vedtaget med 111 stemmer (V, S, DF, KF, SF, RV og KRF) mod 2 (EL); 1 (Tórbjørn Jacobsen (REP)) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Peter Christensen (V), Jens Peter Vernersen (S), Mikkel Dencker (DF), Charlotte Dyremose (KF), Morten Homann (SF), Anders Samuelsen (RV) og Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)