F 31 Hvad vil regeringen gøre for at styrke forebyggelsen af personfarlig kriminalitet, f.eks. ved nedbringelse af tilbagefald til kriminalitet blandt personer dømt for personfarlig kriminalitet?

Af: Jann Sjursen (KrF) , Bodil Kornbek (KrF) , Ole M. Nielsen (KrF) og Tove Videbæk (KrF)
Til: Socialminister Henriette Kjær (KF) Justitsminister og Lene Espersen (KF)
Samling: 2001-02 (2. samling)
Status: Foretaget
Under forhandlingen fremsattes følgende:

Forslag til vedtagelse:

V 31. Af Jann Sjursen (KRF).

Fremsat ............. FF 3568
Bortfaldet ............. FF 3596

V 32. Af Karsten Nonbo (V), Jørn Dohrmann (DF) og Helge Adam Møller (KF).

Fremsat ............. FF 3583
Vedtaget .............. FF 3596

Fuld tekst:

V 31. Af Jann Sjursen (KRF):

»Folketinget mener, at straf og andre sanktioner ikke kan stå alene, når det gælder om at bekæmpe personfarlig kriminalitet. Det kræver en helhedsorienteret indsats, der blandt andet bør omfatte sociale, pædagogiske, uddannelses- og beskæftigelsesmæssige tiltag.

Regeringen har fremlagt en handlingsplan mod volds- og ungdomskriminalitet. Folketinget opfordrer imidlertid regeringen til inden den 1. december 2002 for Folketinget at fremlægge en udvidet plan for forebyggelse af personfarlig kriminalitet. Planen skal bl.a. indeholde konkrete initiativer vedrørende

- en helhedsorienteret indsats for kriminalitetstruede familier og enkeltpersoner,

- en forebyggelse i særligt belastede boligområder,

- en forstærket indsats for at forebygge alkoholrelateret vold og

- en bedre hjælp til afsonere med henblik på at løse årsagerne til kriminaliteten og forebygge tilbagefald til kriminalitet, herunder ved tilbud om behandling m.v., hurtigere afklaring af boligforhold efter afsoning og bedre muligheder for efterværn.«

V 32. Af Karsten Nonbo (V), Jørn Dohrmann (DF) og Helge Adam Møller (KF):

»Folketinget konstaterer, at regeringen lægger afgørende vægt på en fortsat og styrket indsats mod personfarlig kriminalitet. Regeringen har i den forbindelse bl.a. fremlagt to handlingsplaner: Regeringens handlingsplan mod volds- og ungdomskriminalitet »Stop volden« og »Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af vold mod kvinder«.

Folketinget kan tilslutte sig de initiativer, som er omtalt i de to handlingsplaner, og vil nu afvente, at de to handlingsplaner bliver udmøntet i en række tiltag.«

Afstemning:

V 32 vedtaget med 62 stemmer (V, DF, KF); 47 (S, SF, RV, EL og KRF) stemte hverken for eller imod.

V 31 var dermed bortfaldet.
Partiernes ordførere
Karsten Nonbo (V), Sandy Brinck (S), Jørn Dohrmann (DF), Helge Adam Møller (KF), Anne Baastrup (SF), Elisabeth Arnold (RV), Line Barfod (EL) og Jann Sjursen (KrF)