B 95 Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reglerne om udrykningskørsel.

Samling: 2001-02 (2. samling)
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1. beh henvist til Retsudvalget (REU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at ændre eller præcisere reglerne om udrykningskørsel, så frivillige brandfolk blev omfattet af reglerne.

Det fremgik af bemærkningerne, at frivillige brandmænd ikke var omfattet af reglerne om udrykningskørsel, hvilket satte dem i det dilemma på den ene side at skulle overholde færdselslovens hastighedsbestemmelser og på den anden side at komme så hurtigt frem til brandstationen som muligt.

Dette fandt forslagsstillerne meget uhensigtsmæssigt.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 19 (DF, EL og KRF) stemte for, 86 (V, S, KF, SF og RV) imod.
Partiernes ordførere
Karsten Nonbo (V), Erling Christensen (S), Per Dalgaard (DF), Helge Adam Møller (KF) og Ole M. Nielsen (KrF)