L 30 Forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

(Ophævelse af varighedsbegrænsning).

Af: Villy Søvndal (SF) , Anne Baastrup (SF) og Aage Frandsen (SF)
Samling: 2001-02 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Lovforslaget ophævede tidsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge.

Tanken med lovforslaget var at forhindre situationer, hvor sygemeldte overgik til kontanthjælp efter udløbet af de maksimalt 52 uger, hvor der kunne udbetales sygedagpenge, uden at der skete en afklaring af den sygemeldtes situation og fremtid. Lovforslaget skulle tilskynde kommunerne til at iværksætte en indsats over for den sygemeldte, idet udgifterne til dagpenge efter 52. uge afholdes af kommunerne.