Efter 1.beh henvist til Retsudvalget (REU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven skærper straffelovens § 252, stk. 2, som straffer en person, der udsætter en anden for smitte med en livstruende og uhelbredelig sygdom.

Skærpelsen indeholder to elementer. For det første fjernes den tidligere gældende bestemmelse om, at det skulle være overvejende sandsynligt, at den smittede afgik ved døden inden for maksimalt 10-15 år. Fremover er det ikke nogen betingelse for at straffe, at døden indtræder inden for et nærmere bestemt tidsrum.

For det andet fjernes den tidligere gældende bestemmelse om, at det kun var ved udsættelse for smitte gentagne gange eller under i øvrigt særligt skærpende omstændigheder, der kunne straffes. Fremover vil straffebestemmelsen således også kunne anvendes, hvor f.eks. en hiv-smittet i et enkeltstående tilfælde har haft ubeskyttet samleje med en rask person.

Det fremgik af bemærkningerne, at den væsentligste årsag til ændringen var de forbedrede behandlingsmuligheder for hiv/aids. Den længere levetid for hiv-smittede og aids-ramte betød, at det ikke længere var muligt at anvende den gældede bestemmelse i straffeloven, eftersom der var tilknyttet en levetidsprognose til bestemmelsen.

Bestemmelsen om, at der også skulle kunne straffes i enkeltstående tilfælde, blev tilføjet af justitsministeren som et ændringsforslag til anden behandling.

Lovforslaget vedtaget med 92 stemmer (S, V, KF, DF, CD, RV, KRF, Mogens Andreasen (UP), Kim Behnke (UP) og Frank Dahlgaard (UP)) mod 13 (SF, Yvonne Herløv Andersen (CD) og EL).