L 181 Forslag til lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer.

Af: Undervisningsminister Margrethe Vestager ()
Samling: 2000-01
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven fremmer vurderingen og anerkendelsen af udenlandske uddannelseskvalifikationer og etablerer faste rammer for den vurderingsopgave, som Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelser (CVUU) har. CVUU skal endvidere efter loven varetage en funktion som informations- og videnscenter.

Formålet med lovforslaget var primært at sikre personer med udenlandske uddannelseskvalifikationer adgang til inden for en rimelig frist at få deres uddannelseskvalifikationer vurderet med henblik på at lette adgangen til det danske arbejdsmarked/uddannelsessystem.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt 102 stemmer.
Partiernes ordførere
Thomas Adelskov (S), Hanne Severinsen (V), Brian Mikkelsen (KF), Aage Frandsen (SF), Marianne Stentebjerg (RV), Svend Aage Fauerholdt (DF), Susanne Clemensen (CD), Søren Kolstrup (EL) og Tove Videbæk (KrF)