L 146 Forslag til lov om ændring af færdselsloven.

(Forhøjelse af hastighedsbegrænsningen for kørsel på motorveje).

Samling: 2000-01
Status: 3. behandlet/Forkastet
Efter 1.beh henvist til Trafikudvalget (TRU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Lovforslaget forhøjede hastighedsbegrænsningen på motorveje fra de nuværende 110 km/t. til 130 km/t.

Det var forslagsstillernes opfattelse, at en hastighed på 130 km/t. ved kørsel på motorvej ville give et mere tilfredsstillende kørselstempo for trafikanterne og medvirke til en bedre samlet trafikafvikling med færre uheld til følge.

Der henvises endvidere til omtalen af B 122.

Lovforslaget forkastet, idet 46 (V, KF, DF, CD og Thorkild B. Fransgaard (UP)) stemte for, 56 (S, SF, RV, EL og KRF) imod.
Partiernes ordførere
Poul Andersen (S), Erik Jacobsen (V), Kaj Ikast (KF), Kim Behnke (UFG), Mogens Andreasen (UFG), Kaj Stillinger (SF), Vibeke Peschardt (RV), Klaus Kjær (DF), Arne Melchior (CD), Søren Kolstrup (EL) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)