B 69 Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren.

Samling: 2000-01
Status: Bortfaldet
Efter 1.beh henvist til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FLF).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at fremsætte et forslag til lov om ændring af lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren, der indebar, at fiskernes muligheder for at købe fiskerfartøj ville blive ligestillet med landmænds muligheder for at købe landbrugsejendom, jf. landdistriktsstøtteloven.

Forslagsstillerne ønskede at ligestille yngre fiskeres muligheder for at opnå statsgaranteret lån til at købe fiskerfartøj med yngre landmænds muligheder for at optage statsgaranteret lån til køb af landbrugsejendom.
Partiernes ordførere
Ole Vagn Christensen (S), Jens Kirk (V), Henning Grove (KF), Kristen Touborg (SF), Vibeke Peschardt (RV), Christian H. Hansen (DF), Annie Lunde Hansen (CD), Søren Kolstrup (EL) og Ole M. Nielsen (KrF)