B 55 Forslag til folketingsbeslutning om en øget indsats mod indbrudskriminalitet.

Samling: 2000-01
Status: Bortfaldet
Efter 1.beh henvist til Retsudvalget (REU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at tage initiativ til en lovændring, der skulle medføre, at indbrudskriminalitet blev straffet efter sin egen bestemmelse med en strafferamme op til 4 års fængsel.

Endvidere skulle der indføres en adgang til i visse tilfælde at varetægtsfængsle for indbrudskriminalitet, f.eks. når gerningsmanden blev taget på fersk gerning.

Forslagsstillerne ønskede med beslutningsforslaget at højne trygheden og genskabe respekten for boligens ukrænkelighed. Dette skulle ske ved, at indbrud blev kriminaliseret som et selvstændigt gerningsindhold og ikke længere faldt ind under den bestemmelse, der vedrører almindeligt simpelt tyveri.

Forslaget om varetægtsfængslingen skulle forbedre politiets opklaringsmuligheder.
Partiernes ordførere
Henrik Sass Larsen (S), Karsten Nonbo (V), Helge Adam Møller (KF), Anne Baastrup (SF), Elisabeth Arnold (RV), Peter Skaarup (DF), Sonja Albrink (CD), Søren Søndergaard (EL), Jann Sjursen (KrF) og Tom Behnke (FRI)