B 190 Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af den kollektive trafik i hovedstadsområdet.

Af: Søren Kolstrup (EL) og Jette Gottlieb (EL)
Samling: 2000-01
Status: Bortfaldet
Efter 1.beh henvist til Trafikudvalget (TRU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at tage initiativ til styrkelse af den kollektive trafik i hovedstadsområdet og i forbindelserne til og fra hovedstadsområdet. De områder, forslagsstillerne ønskede at styrke, var nærmere beskrevet i 3 punkter.

Det fremgik af bemærkningerne, at årsagen til de voksende trafikproblemer i hovedstadsområdet efter forslagsstillernes opfattelse ikke var manglende løsningsforslag, men manglende politisk vilje til at gennemføre disse forslag. Der blev desuden henvist til, at København i sammenligning med andre europæiske storbyer var meget langt tilbage med hensyn til løsningsinitiativer.
Partiernes ordførere
Jytte Wittrock (S), Gitte Lillelund Bech (V), Margrete Auken (SF), Klaus Kjær (DF), Arne Melchior (CD), Ole M. Nielsen (KrF) og Søren Kolstrup (EL)