B 165 Forslag til folketingsbeslutning om fritagelse for energiafgifter for koldpresset planteolie og bioethanol til transportformål.

Samling: 2000-01
Status: Bortfaldet
Efter 1.beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at fremsætte lovforslag, som skulle fritage koldpresset planteolie og bioethanol for energiafgifter, når disse stoffer blev anvendt til transportformål.

Forslaget skulle finansieres ved at pålægge planteolie, der erstattede fyringsolie, mineralolieafgift og kuldioxidafgift samt eventuelt ved en stigning i mineralolieafgiften på benzin. Afgiftfritagelsen skulle gradvis afvikles over en årrække i takt med bl.a. billigere produktionsteknologi for biobrændstoffer.

Det fremgik af bemærkningerne til beslutningsforslaget, at forslagsstillerne fandt det vigtigt, at der blev gennemført forslag, som kunne medvirke til at reducere CO2-udledningen på transportområdet.
Partiernes ordførere
Erik Mortensen (S), Kim Andersen (V), Eva Bente Møller (KF), Aage Frandsen (SF), Vibeke Peschardt (RV), Klaus Kjær (DF), Flemming Kofod-Svendsen (KrF) og Søren Kolstrup (EL)