B 153 Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af obligatorisk undervisning i førstehjælp i forbindelse med erhvervelse af kørekort.

Samling: 2000-01
Status: Bortfaldet
Efter 1.beh henvist til Trafikudvalget (TRU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at fremsætte lovforslag, der sikrede, at kursus i førstehjælp blev tilrettelagt på en sådan måde, at det indgik som en naturlig del af undervisningen i forbindelse med erhvervelse af kørekort.

Det fremgik af bemærkningerne, at forslagsstillerne ønskede at indføre en systematisk og fast forankring af undervisningen i førstehjælp for derved at sikre, at borgerne fik kendskab til brugen af førstehjælp. Forslagsstillerne mente, at et indgående kendskab til førstehjælp var en afgørende forudsætning for, at man som almindelig borger kunne være med til at redde menneskeliv.
Partiernes ordførere
Dorte Bennedsen (S), Gitte Lillelund Bech (V), Henriette Kjær (KF), Margrete Auken (SF), Inger Marie Bruun-Vierø (RV), Birthe Skaarup (DF), Tove Videbæk (KrF) og Søren Kolstrup (EL)