L 79 Forslag til lov om ændring af lov om udligning af visse kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift og om det kommunale momsfond.

(Indførelse af forældelsesfrist, nedlæggelse af Det Kommunale Momsnævn).

Af: Indenrigsminister Thorkild Simonsen ()
Samling: 1999-00
Status: Stadfæstet
Beh sammen: L 79 og L 80.

Efter 1.beh henvist til Kommunaludvalget (KOU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven nedlægger Det Kommunale Momsnævn og indfører en forældelsesfrist på 5 år for anmeldelse af momsrefusion fra kommuner og amtskommuner til den mellemkommunale momsudligningsordning.

Det fremgik af bemærkningerne, at lovforslaget skulle sikre, at der ikke af en kommunalbestyrelse eller et amtsråd kunne stilles krav om at få udlignet moms, der i lang tid burde have været anmeldt til refusion.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 111 stemmer.
Partiernes ordførere
Karen J. Klint (S), Bodil Thrane (V), Christian H. Hansen (DF), Knud Erik Kirkegaard (KF), Anni Svanholt (SF), Dorit Myltoft (RV), Ebbe Kalnæs (CD), Jesper Kiel (EL) og Thorkild B. Fransgaard (FRI)