L 5 Forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, lov om børns retsstilling, lov om påligningen af indkomstskat til staten og lov om en børnefamilieydelse.

(Større privat ansvar for forsørgelse, målretning af særligt børnetilskud og forhøjelse af grænse for modregning i børnefamilieydelsen).

Af: Socialminister Karen Jespersen (S)
Samling: 1999-00
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Efter 2.beh henvist til fornyet beh i Socialudvalget (SOU).

Loven forhøjer normalbidraget og indfører et tillæg til et særligt børnetilskud og en tilsvarende nedsættelse af det ordinære børnetilskud. Herudover indføres en indtægtsregulering af et særligt børnetilskud, og grænsen for modregning af visse restancer i børnefamilieydelsen forhøjes.

Lovforslaget blev fremsat på grund af regeringens ønske om at gennemføre besparelser på de offentlige udgifter. Lovforslaget blev vedtaget, efter at socialministeren havde stillet ændringsforslag, bl.a. om indsættelse af en overgangsbestemmelse.

Lovforslaget vedtaget med 49 stemmer (S, CD, RV og FRI) mod 22 (SF, DF og EL); 36 (V, KF (ved en fejlafstemning) og KRF) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
René Skau Björnsson (S), Gyda Kongsted (V), Inge Refshauge (DF), Jens Heimburger (KF), Villy Søvndal (SF), Annie Lunde Hansen (CD), Jette Gottlieb (EL), Tove Videbæk (KrF) og Tom Behnke (FRI)