L 44 Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven og ligningsloven.

(Erstatninger m.v. for overgreb under Anden Verdenskrig, forhøjelse af bundfradrag for ydelser fra sociale fonde og skattefritagelse for støjbegrænsningstilskud m.v.).

Af: Skatteminister Ole Stavad (S)
Samling: 1999-00
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven indebærer,
- at erstatninger for nazistiske overgreb under Anden Verdenskrig gøres skattefri,
- at den skattefri bundgrænse for ydelser, der udbetales af fonde m.v. godkendt af socialministeren, og hvis formål er socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde, hæves fra 5.000 kr. til 10.000 kr, og
- at offentlige tilskud til begrænsning af vejstøj gøres skattefrie.

Det fremgik af bemærkningerne, at baggrunden for forslaget var, at flere lande, organisationer m.v. var begyndt at udbetale kompensationsbeløb, især til jøder, for overgreb under Anden Verdenskrig, og at dette efter regeringens opfattelse ikke burde have de skattemæssige konsekvenser, som tilfældet var efter de hidtil gældende regler.

Vedrørende forhøjelsen af den skattefri bundgrænse for ydelser fra sociale fonde m.v. henvises til omtalen under B 97.

Skattefritagelsen for tilskud til begrænsning af vejstøj skyldtes regeringens målsætning om en generel reduktion af trafikstøjniveauet.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 101 stemme.
Partiernes ordførere
Anna-Marie Hansen (S), Svend Aage Jensby (V), Klaus Kjær (DF), Kaj Ikast (KF), Aage Frandsen (SF), Dorit Myltoft (RV), Frank Aaen (EL), Flemming Kofod-Svendsen (KrF) og Kim Behnke (FRI)