L 24 Forslag til lov om ændring af momsloven.

(Investeringsguld m.v.).

Af: Skatteminister Ole Stavad (S)
Samling: 1999-00
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven gennemfører to rådsdirektiver og fastsætter en forenklet ordning vedrørende opkrævningen af momsbeløbet for passage af Øresundsbroen.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at forslaget gennemførte Rådets direktiv 98/80/EF om en særlig momsordning for investeringsguld. Endvidere gennemførtes Rådets direktiv 99/59/EF, som indebar, at en midlertidig momsordning for teleydelser blev permanent.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 100 stemmer.
Partiernes ordførere
Hugo Sørensen (S), Charlotte Antonsen (V), Klaus Kjær (DF), Flemming Hansen (KF), Aage Frandsen (SF), Morten Helveg Petersen (RV), Frank Aaen (EL) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)