L 223 Forslag til lov om ændring af realkreditloven, kursgevinstloven, pensionsafkastbeskatningsloven, selskabsskatteloven og lov om omsætning af fast ejendom samt ophævelse af lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond.

(Overførsel af Dansk Landbrugs Realkreditfond).

Af: Økonomiminister Marianne Jelved (RV)
Samling: 1999-00
Status: Stadfæstet
Titel ændret 9/5 2000 fra: Forslag til lov om ændring af realkreditloven, kursgevinstloven, pensionsafkastbeskatningsloven og selskabsskatteloven samt ophævelse af lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond. (Overførsel af Dansk Landbrugs Realkreditfond).

Efter 1.beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven medfører en ophævelse af lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond og indebærer, at Dansk Landbrugs Realkreditfond (DLR) bliver underlagt reglerne i realkreditloven.

Med henblik på at give DLR mulighed for at opfylde realkreditlovens kapitalkrav indeholder loven en 10-årig overgangsordning, der medfører, at DLR kan medregne en andel af den ikke-indbetalte garantikapital som supplerende kapital.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at forslaget
blev fremsat for at imødekomme DLR's ønske om på lige fod
med andre realkreditinstitutter at få adgang til at omdanne
fonden til et aktieselskab.

Lovforslaget vedtaget med 93 stemmer (S, V, KF, SF, DF,
CD, RV, KRF og FRI) mod 3 (EL).
Partiernes ordførere
Frode Sørensen (S), Pia Larsen (V), Egil Møller (DF), Pernille Sams (KF), Ole Sohn (SF), Morten Helveg Petersen (RV), Sonja Albrink (CD), Keld Albrechtsen (EL) og Ole M. Nielsen (KrF)