L 135 Forslag til lov om ændring af lov om offentlig sygesikring.

(Ændring af regler om begravelseshjælp).

Af: Sundhedsminister Carsten Koch (S)
Samling: 1999-00
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Sundhedsudvalget (SUU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven er et led i udmøntningen af finanslovforliget og medfører, at der kun kan ydes offentlig begravelseshjælp efter ubemidlede, efter børn under 18 år og efter personer, der må antages at have et grundlovssikret krav på begravelseshjælp.

Af bemærkningerne fremgik det, at det ikke kunne anses for at være en offentlig opgave at yde begravelseshjælp i de tilfælde, hvor der var tilstrækkelige midler i boet efter afdøde eller i ægtefællernes samlede formue på dødstidspunktet til afholdelsen af udgifterne i forbindelse med begravelse.

Lovforslaget vedtaget med 93 stemmer (S, V, KF, SF, CD og RV) mod 17 (DF, EL, KRF, FRI og Frank Dahlgaard (UP)).
Partiernes ordførere
Lone Møller (S), Tove Fergo (V), Birthe Skaarup (DF), Henriette Kjær (KF), Anni Svanholt (SF), Morten Helveg Petersen (RV), Yvonne Herløv Andersen (CD), Frank Aaen (EL), Tove Videbæk (KrF) og Tom Behnke (FRI)