L 121 Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om afgift af naturgas og bygas.

(Reduktion af skyggeafgiften på naturgas).

Af: Skatteminister Ole Stavad (S)
Samling: 1999-00
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven reducerer den afgiftsfordel, som naturgasselskaberne har i forhold til alternative brændsler.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at formålet med at forhøje afgiften på naturgas var at fremskynde strukturtilpasninger på naturgasområdet.

Lovforslaget var et led i finanslovaftalen for 2000 mellem regeringen, SF og Enhedslisten.

Lovforslaget vedtaget med 55 stemmer (S, SF, RV og EL) mod 54 (V, KF, DF, CD, KRF, FRI og Frank Dahlgaard (UP)).
Partiernes ordførere
Erik Mortensen (S), Kim Andersen (V), Klaus Kjær (DF), Flemming Hansen (KF), Aage Frandsen (SF), Morten Helveg Petersen (RV), Sonja Albrink (CD), Frank Aaen (EL), Flemming Kofod-Svendsen (KrF) og Kim Behnke (FRI)