B 29 Forslag til folketingsbeslutning om etablering af amtsældreråd.

Samling: 1999-00
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1.beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at skabe fornøden hjemmel i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område til etablering af amtsældreråd.

Af beslutningsforslaget og dets bemærkninger fremgik det, at amtsældrerådenes arbejdsområde skulle være de af amtsrådenes politiske beslutninger, hvor der var behov for at inddrage de ældres viden og erfaringer. Formålet med amtsældreråd skulle endvidere være at fungere som koordinerende organer for de enkelte kommunale ældreråd.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 27 (SF, DF, CD, EL og FRI) stemte for, 78 (S, V, KF, RV og Frank Dahlgaard (UP)) imod.
Partiernes ordførere
Grete Schødts (S), Eva Kjer Hansen (V), Inge Refshauge (DF), Jens Heimburger (KF), Villy Søvndal (SF), Anders Samuelsen (RV), Yvonne Herløv Andersen (CD), Jette Gottlieb (EL), Tove Videbæk (KrF) og Tom Behnke (FRI)