B 18 Forslag til folketingsbeslutning om begrænsning af retten til at iværksætte faglige blokader på arbejdsmarkedet.

Samling: 1999-00
Status: Bortfaldet
Efter 1.beh henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at fremsætte lovforslag, der skulle begrænse en faglig organisations mulighed for at etablere faglig blokade mod en virksomhed, såfremt denne havde indgået overenskomst med en anden faglig organisation.

Forslagsstillerne henviste i bemærkningerne til forslaget til, at der var sket en stigning i antallet af faglige blokader, hvor det primære formål med blokaden ikke var at sikre medarbejdernes løn- og arbejdsvilkår på den blokaderamte virksomhed, men i stedet at sikre en monopollignende status for den pågældende faglige organisation.
Partiernes ordførere
Ole Vagn Christensen (S), Kristian Jensen (V), Mogens Andreasen (DF), Knud Erik Kirkegaard (KF), Vibeke Peschardt (RV), Annie Lunde Hansen (CD), Jette Gottlieb (EL), Ole M. Nielsen (KrF) og Tom Behnke (FRI)