L 63 Forslag til bogføringslov.

Af: Erhvervsminister Pia Gjellerup (S)
Samling: 1998-99
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven indebærer en modernisering af den hidtidige bogføringslov. Loven medfører endvidere en udvidelse af bogføringslovens anvendelsesområde, således at alle erhvervsdrivende virksomheder samt organisationer og sammenslutninger, der modtager direkte støtte fra den danske stat eller EU, bliver bogføringspligtige.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at forslaget byggede på et oplæg fra Regnskabsrådet, og at baggrunden for at udarbejde en ny lov var, at nye virksomhedsformer, virksomhedernes internationalisering og anvendelse af ny teknologi på en række områder har givet problemer i forhold til den hidtidige lovgivning.

Lovforslaget vedtaget med 112 stemmer (S, V, KF, SF, CD, RV, FP og KRF) mod 13 (DF og EL).
Partiernes ordførere
Bjarne Laustsen (S), Mariann Fischer Boel (V), Flemming Hansen (KF), Christine Antorini (SF), Egil Møller (DF), Anders Samuelsen (RV), Søren Kolstrup (EL), Thorkild B. Fransgaard (FP) og Tove Videbæk (KrF)