L 5 Forslag til lov om ændring af fødevareloven.

(Kontrol af indførsel af fødevarer).

Af: Keld Albrechtsen (EL) , Søren Kolstrup (EL) og Frank Aaen (EL)
Samling: 1998-99
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FLF).

Ifølge lovforslaget skulle der indføres et forbud mod indførsel af fødevarer, der ikke af oprindelseslandets veterinære myndigheder var kontrolleret og erklæret fri for salmonella.

Det fremgik af bemærkningerne, at hensigten med lovforslaget var at sikre Danmark bedst muligt mod reinfektion, da dette var afgørende for planen om bekæmpelse af salmonella i husdyrproduktionen, især salmonella DT 104, og fordi den nuværende stikprøvekontrol og virksomhedernes egenkontrol ikke var tilstrækkelig. Det fremgik samtidig, at lovforslaget var i modstrid med forskrifter fastsat af Det Europæiske Fællesskab.
Partiernes ordførere
Lotte Bundsgaard (S), Karsten Nonbo (V), Kristen Touborg (SF), Christian H. Hansen (DF), Vibeke Peschardt (RV), Annie Lunde Hansen (CD), Mogens Nørgård (KrF) og Thorkild B. Fransgaard (FP)