L 144 Forslag til lov om ændring af lov om gymnasiet m.v., lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen og lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v.

(Afskaffelse af egnethedserklæring).

Af: Undervisningsminister Margrethe Vestager ()
Samling: 1998-99
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven afskaffer egnethedserklæringen ved overgangen fra grundskolen til en af de gymnasiale uddannelser.

Lovforslaget blev fremsat som et bidrag til regeringens samlede indsats på ungdomsuddannelsesområdet. Forslaget var tæt knyttet til indsatsen på vejledningsområdet.

Lovforslaget vedtaget med 56 stemmer (S, SF, RV, EL og KRF) mod 45 (V, KF, DF og FP); 5 (CD) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Jeppe Kofod (S), Anders Mølgaard Jensen (V), Brian Mikkelsen (KF), Aage Frandsen (SF), Birthe Skaarup (DF), Elisabeth Arnold (RV), Susanne Clemensen (CD), Søren Kolstrup (EL), Tom Behnke (FP) og Tove Videbæk (KrF)