F 24 Hvad kan statsministeren oplyse om opfyldelse af valgløfterne fra marts 1998?

Til: Statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S)
Samling: 1998-99
Status: Foretaget
Under forhandlingerne fremsattes følgende:

Forslag til vedtagelse:

V 34. Af Frank Aaen (EL).

Fremsat .............. FF 3786
Forkastet .............. FF 3835

V 35. Af Ulla Tørnæs (V), Pia Christmas-Møller (KF), Peter Duetoft (CD) og Jann Sjursen (KRF).

Fremsat .............. FF 3811
Forkastet .............. FF 3835

V 36. Af Holger K. Nielsen (SF).

Fremsat .............. FF 3822
Forkastet .............. FF 3835

Fuld tekst:

V 34. Af Frank Aaen (EL):

»Folketinget konstaterer, at regeringen har brudt en række løfter om bedre velfærd, som blev fremsat i valgkampen. Regeringen opfordres til at fremlægge konkrete forslag, der kan forbedre forholdene for børnefamilierne, sikre bedre hjemmehjælp og anden omsorg for de ældre og medføre en højere kvalitet i sundhedssektoren.«

V 35. Af Ulla Tørnæs (V), Pia Christmas-Møller (KF), Peter Duetoft (CD) og Jann Sjursen (KRF):

»I forlængelse af aftalen om finansloven for 1999 opfordrer Folketinget regeringen til et bredt samarbejde om en økonomisk politik, der gennem bedre konkurrenceevne kan skabe et solidt overskud på betalingsbalancen og fortsat fremgang i beskæftigelsen. Samtidig opfordres regeringen til et bredt samarbejde om forslag, der kan forbedre forholdene for børnefamilierne, sikre bedre hjemmehjælp og anden omsorg for de ældre og afkorte ventelisterne til sygehusene.«

V 36. Af Holger K. Nielsen (SF):

»Idet Folketinget henviser til de løfter, der blev givet til befolkningen i valgkampen - bl.a. på børneområdet - opfordres regeringen til at samarbejde med Folketingets partier om en politik, der kan indfri valgløfterne.«

Afstemning:

V 34 forkastet, idet 23 (SF, DF, EL og FP) stemte for, 81 (S, V, KF, CD, RV og KRF) imod.

V 35 forkastet, idet 52 (V, KF, DF, CD, FP og KRF) stemte for, 52 (S, SF, RV og EL) imod.

V 36 forkastet, idet 21 (SF, DF og EL) stemte for, 83 (S, V, KF, CD, RV, FP og KRF) imod.
Partiernes ordførere
Jacob Buksti (S), Ulla Tørnæs (V), Pia Christmas-Møller (KF), Holger K. Nielsen (SF), Pia Kjærsgaard (DF), Elisabeth Arnold (RV), Peter Duetoft (CD), Frank Aaen (EL), Kim Behnke (FP) og Ole M. Nielsen (KrF)